Vinterens tre højtider
Advent
Når Jorden ånder ind i løbet af efteråret, følger Kristus denne indånding, og i Adventtiden er Han kommet så nær, at vi kan fornemme Hans nærhed som varme og glæde i hjertet. Denne fornemmelse drukner ofte i de alt for tidlige juleforberedelser, hvis vi ikke selv gør en indsats. Vi må skabe os et rum, om så blot fem minutter, hvor vi ser bort fra ydre og indre larm og lyttende retter tankerne og fornemmelserne mod Ham, som er på vej.
Litteratur: Inger Carlsen “Højtidsbetragtninger 1”
Julen
Julen, den kosmisk-jordiske fødsel, begynder kl 24, altså i midnatstimen, mellem den 24. og den 25. december og dette er indledningen til de hellige nætters tid, der varer til og med den 5. januar. Kristus fødes ikke alene i jorden, også i menneskets indre sker der en fødsel.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Julens trefoldige virkelighed” Kristensamfundet.
Inger Carlsen: “Højtidsbetragtninger 3” Kristensamfundet
Helligtrekonger (Epifanias)
Den 6. Januar kommer der en ny situation, Helligtrekonger. Vi tænker dermed ikke alene tilbage på kongerne dengang, som fik øje på en stjerne og gik efter den. Der opstår en stjerne hvert år, idet Kristus i jorden lyser som en stjerne, mens Han i julen lyste som en sol. Disse to måder at opleve jorden på har Grundtvig intuitivt udtrykt med “- – – som en lille stjernesol.” og “ – – – vi har og en ledestjerne, – – -”. Når vi følger den levende jords liv gennem året, møder vi den Opstandne som stjerne i Helligtrekonger-tiden; dette ebber ud omkring slutningen af januar.
Litteratur: Inger Carlsen: “Højtidsbetragtninger 5” Kristensamfundet
Forårets Højtider
Passion
I én periode i årsløbet følger Kristus ikke naturens åndedrag, vi kalder disse uger faste-og passionstid. De sidste fire uger før påskemorgen fejres i Kristensamfundet som en særlig festtid: passiontiden. I denne fortsætter Kristus kampen med dødens herre, som Han begyndte på for 2000 år siden. Langfredag eftermiddag kan man ane, at den egentlige kamp er forbi og der indtræder en gravens stilhed, der varer til påskemorgen meget tidligt.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Jesu Kristi Pasion” Kristensamfundet
Inger Carlsen: “Højtidsbetragtninger 6” Kristensamfundet
Påske
Påskemorgen sker den årlige opstandelse, idet Kristus bryder gennem jorden på sin vej ud i kosmos. Efter i passionstiden at have ventet på forårsjævndøgn, på fuldmånen og på den første søndag derefter, forener Han sig med forårets udstrømmende åndedrag. I fyrre dage lever Han som den nyopstandne nær menneskene; derfor konfirmerer Kristensamfundet i dette tidsrum.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Opstandelsens offer til Jorden” Kristensamfundet
Inger Carlsen: “Højtidsbetragtninger 1” Kristensamfundet
Kristi Himmelfart
På den fyrretyvende dag, Kristi himmelfartsdag, vokser Kristus ud over menneskemål ud i jordens atmosfære. I Apostlenes Gerninger beskrives dette med ordene: en sky tog Ham bort for deres øjne, og netop skyernes sfære omfatter hele jorden, hvor Kristus nu kan være tilstede overalt. Han favner hele jorden.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Kristi Himmelfart”
Inger Carlsen: “Højtidsbetragtninger 4” Kristensamfundet
Pinse
På sin vej ud sender Kristus Helligånden tilbage til menneskene, der kan opleve den som kærlighedens eller sandhedens Ånd. I Apostlenes Gerninger beskrives dette som ildtunger, der sætter sig på apostlenes hoveder, “et lys går op for dem!”
De forstår nu sammenhængen mellem Messias og Kristus Jesus; De forstår det hele (Helligånd = helende Ånd). Dette er Pinse og fejres i Kristensamfundet i tre dage.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Pinse i dag” Jupiterforlaget
Sommerens og efterårets højtider
Johannes-festen
Tre dage efter sommersolhverv er det Sankt Hans, og i Kristensamfundet begynder Johannestiden. Solen har nu passeret sit årlige højdepunkt og begynder at afkorte sin bane. Kristus begynder at nærme sig jorden igen sammen med jordsjælens indånding.
Det at Kristus bevæger sig ud i forår- og sommertiden, betyder ikke, at Han har forladt jorden og ladt den og menneskene alene, ligesom en mor, der går ud i haven, heller ikke kan siges at have forladt sit barn inde i vuggen.
Johannes Døberen er den der nu som dengang bereder vejen for Kristus, der atter begiver sig på vej mod jorden.
Mikael-festen
Kort efter efterårsjævndøgn fejrer Kristensamfundet Mikaelsfesten fra den 29. september og mindst fire uger frem. Ærkeenglen Mikael bereder ligeledes vejen mod jorden for Kristus, idet han kæmper mod det onde i dragens skikkelse.
Litteratur: Friedrich Benesch: “Kristus, Mikael og mennesket” Antropos, Norge
Det øvrige år
Mellem helligtrekonger- og passionstiden, mellem pinse- og Johannestiden, mellem Johannes- og Mikaellstiden og endelig mellem Mikaels- og adventtiden er der uger, der forbinder højtiderne. I disse “mellemtider” fremhæves Treenigheden i Menneskevielsens Handling på en særlig måde i tidebønnen.